Om Moruniverset

Moruniverset er skabt ud fra et ønske om et sted, hvor man som mor kan føle sig set, genkendt og forstået.

Et sted, hvor der er plads til både glæden, lykken og kærligheden, men også til søvnløsheden, magtesløsheden, frustrationen og de følelser, man ikke altid siger højt.
For moderskabet rummer det hele – ofte på samme tid.

Moruniverset udspringer af egne erfaringer med at stå midt i det hele som mor til et lille barn. Med manglende søvn, store følelser, usikkerhed og spørgsmål, man ikke altid føler, man har nogen steder at stille. Følelsen af at mangle viden om nogle ting – og samtidig mangle et sted, hvor man ikke følte sig forkert i sine tanker og reaktioner.

Her er samlet inspiration, viden og ærlige perspektiver på livet som mor. Fra det praktiske og konkrete til det mere sårbare. Uden facit og uden krav om, at der findes én rigtig måde – for vi finder alle vores egen måde at være mor på. 

Når det giver mening, inddrages også fagpersoner, som kan bidrage med viden, perspektiver og faglighed – altid med respekt for, at ingen familier er ens, og at der ikke findes én rigtig måde at være mor på.

Moruniverset er ikke skabt for at fortælle dig, hvordan du skal gøre.
Det er skabt for at minde dig om, at dine følelser giver mening – og at du er en god mor.

Scroll to Top